Evaluering

 

Det samlede evalueringsbillede på Skørbæk-Ejdrup Friskole og naturbørnehave kan ikke beskrives endegyldigt, da en væsentlig del af den daglige evaluering af lærerens undervisning overlades til lærerens individuelle valg af metode og frekvens.

Vi vil her beskrive hvilke evalueringsmetoder der anvendes hen over skoleåret. Disse tager udgangspunkt i Friskoleloven.

 

 Denne siger:

 

§ 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte.

Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§ 1 c. Skolen offentliggør sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på Internettet.

 

   1. Den løbende evaluering:

Den løbende evaluering af undervisningen og undervisningsformen (§1b stk.2) er ikke koordineret og dermed lærerens helt personlige valg. Dog har vi en klar forventning om, at større, skriftlige elevarbejder – som dansk, engelsk og tysk skriftlig fremstilling, fysikrapporter, matematikafleveringer, månedsopgaver og lignende – gives en uddybende evt. skriftlig kommentar fra læreren. samt at længerevarende forløb evalueres mundtligt. I de yngste klasser er det ofte hensigts-mæssigt at vælge den mundtlige form frem for den skriftlige.

Skolens leder og lærere drøfter på lærermøde klasser og elever om faglige og sociale forhold. Ved enhver beslutning om særlige tiltag overfor enkeltelever eller klasser, underrettes de pågældende forældre i forbindelse med at nye tiltag iværksættes. I forlængelse af ovenstående, drøfter skolens leder og lærere emner og opgaver i skolens  aktuelle undervisning. Aktuelle temaer fra skolens dagligdag drøftes løbende. For eksempel i forbindelse med forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.

Der benyttes relevante prøver/test i fagene for at vurdere elevernes standpunkt og/eller udbytte af undervisningen når læreren finder det nødvendigt.

   2. Afgangsprøver:

Skørbæk-Ejdrup Friskole og Naturbørnehave er en prøveafholdende skole, som tilbyder afgangsprøve i alle obligatoriske prøvefag. Dog bortset fra prøvefaget kristendom, hvor vi ikke tilbyder prøveforberedende undervisning.

Vi kan desuden tilbyde skriftlige terminsprøver i enkelte fag i 9. klasse.  I 8. klasse vil der det sidste halve skoleår kunne gives karakterer for større skriftlige opgaver. Vi giver desuden standpunktskarakterer i december og april for 9. klasse i alle prøveforberedende fag, ligesom der for 8. og 9. klasse udarbejdes skriftlige udtalelser til den enkelte elev i faget idræt.

 

    3. Støtteindstillinger:

De elever der søges specialundervisning til, beskrives i oktober-november af klasselæreren i samråd med elevens forældre, faglærere og støttelærere. I samarbejde med PPR indsendes indstillinger til SU Styrelsen, hvis der er støttebehov på over 9 timer (12 lektioner). SU styrelsen tildeler støtte på baggrund af indstillingerne. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at forældre altid tages med på råd om støtte og evt. timetal før udformning af indstillingen.

  

    4.  Projektevaluering:

Projektopgaven i 9. kl. gives en skriftlig evaluering medfølgende en karakter. Karakter gives hvis eleven ønsker det. Projektopgaverne i 7. og 8. kl. gives en grundig, skriftlig evaluering.  I forbindelse med større skriftlige opgaver (månedsopgaver) på mellemtrinnet skal evalueringen være individuel enten skriftlig eller mundtlig.

 

    5.  Regelmæssig underretning til elever og forældre

Elevsamtaler og skole-hjem samtaler: Der afvikles skole-hjemsamtaler i alle klasser i løbet af skoleåret. I 0.- 2. klasse samt i 9. klasse gennemføres der to skole-hjemsamtaler. I de øvrige klasser gennemføres een skole-hjem samtale. Under disse samtaler orienteres om den faglige og sociale udvikling for den enkelte elev, ligsesom der opstilles fokuspunkter op for den næste periode. Ud over dansk og matematiklærere deltager faglærerne i skole-hjemsamtalerne i 9. klasse

  

   6.  Årlig evaluering af skolens samlede undervisning og opfølgningsplan                                                            

        med henblik på offentliggørelse på hjemmesiden:

 Vi fastholder allerede gældende praksis i forhold til årsevalueringen med få tilrettelser med henblik på skriftlig offentlig-gørelse.

  

      7.  Årsevalueringerne:


Hvert år evaluerer vi årets undervisning og aktiviteter. Hver lærer vælger i sin evaluering at fremhæve nogle fokuspunkter, som læreren finder det vigtigt at diskutere. Hermed kommer der fokus på de sværeste udfordringer og de største problemfelter.

Årsevalueringen er mundtlig med referat. Det kan hæve evalueringens brugsværdi for den evaluerende lærer at have frihed til at være personlig og evt. gøre brug af konkrete eksempler – som naturligvis ikke kan offentliggøres.

 1)     

Skoleledelsen kategoriserer de vigtigste evalueringsemner under fælles overskrifter, hvilket giver en række fokuspunkter. Denne liste over fokuspunkter kan offentliggøres.

2)     

Skoleledelsen udtrækker væsentlige synspunkter og alle konklusioner fra det skrevne referat og bortcensurerer eventuelle følsomme sætninger, så det kan offentliggøres.

 3)     

Konklusionerne med handleplan udgør både evaluering og opfølgningsplan.

Punkt 1), 2) og 3) offentliggøres i et kortfattet, sammenhængende hele i august og erstattes hvert år af den aktuelle evaluering. Dette sidste er skolelederens ansvar.

 

Evaluering af skoleåret 2016-17 


Fokuspunkt: Matematik på mellemtrin og i udskoling.

Vi investerer i nyt matematiksystem fra skoleårets start. Dette omfatter indskoling og udskoling. I løbet af skoleåret vil vi følge implementeringen af det nye materiale: Omkring sværhedsgrad, opgavevalg, Delemnernes opbygning og sammenhæng med Nye klare mål for faget matematik. 

I evalueringen vil indgå: Elevernes tilgang og udbytte af systemet, muligheden for at differentiere undervisning og materialevalg, mulighed for at give faget en praktisk dimension.

Evalueringen vil foregå ved:

En del af tilbagemeldingen ved skole-hjem samtalerne under elevernes faglige udbytte.

Matematik fagudvalget vil notere erfaringer og erfaringsudveklse så der til kommende skoleår er større kendskab til materialet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Log ind
Forældreintra
Log ind
Elevintra
Log ind
Personaleintra

Kig indenfor:

Vi arbejder sammen med: